Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:
Broderloge nr. 22 Niels Juels og søsterloge nr. 58 Brøndens hjemmeside er flyttet
24-07-2017
Denne hjemmeside opdateres ikke længere. Du finder information om broderloge nr. 22 Niels Juel og søsterloge nr. 58 Brønden på Odd Fellow Ordenens nye samlede hjemmeside under www.oddfellow.dk
Læs hele nyheden
Hvad kræves for at blive optaget i Odd Fellow Ordenen
18-08-2015
For blive optaget i Odd Fellow Ordenen kræves at .....
Læs hele nyheden

Odd Fellow Ordenens Formål

"At udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem menneskene, at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste og lære dem, at ord ikke er nok, men at disse lærdomme må omsættes i handling, for at hver enkelt efter sin evne derved kan bidrage til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse"


Ordenen tilstræber - gennem sin lære - at hjælpe sine medlemmer gennem livet og give dem en livsholdning, som de hver især kan tage med sig ud i dagligdagen.

Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod den enkelte, og et humanitært rettet mod det lokale, nationale og internationale - udenfor Ordenen.

Ordenens stiftere anså den etiske livsholdning for en væsentlig del af ordenslæren. En livsholdning, der sætter dens medlemmer i stand til ikke kun at stile efter en materiel tilværelse, men også at stræbe efter en etisk livsholdning.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt for et ordensmedlem at betragte Ordenens etik som noget teoretisk. Det er vigtigt, at man - ved at efterleve Ordenens etik - også tilegner sig en livsholdning, der præger ens daglige færden. En Odd Fellow BØR kendes på væremåde og gerninger.

Odd Fellow Ordenen bygger sit virke på medmenneskelighed og næstekærlighed ud fra dens lære om venskab, kærlighed og sandhed.

Verden har forandret sig. Og vi må sande, at ovennævnte principper stadig står som grundlaget for det samfund, vi må være med til at bygge op. Vi længes alle efter, at næstekærlighedens lov må ske fyldest. Det har været - og er stadig - Odd Fellow Ordenens inderste mål at opfylde denne lov.

"Den tjener sig selv bedst, som tjener andre!"


Det udadvendte og humanitære arbejde strækker sig fra lokal hjælp til samfundets syge, gamle, ensomme eller svage til Storlogens årlige donationer på flere millioner kroner til humanitære formål.

Odd Fellow Ordenens symbol og motto er kæden med de tre forbundne led, der udtrykker kravet om at vise venskab, kærlighed og sandhed i alle livets forhold. Ord er ikke tilstrækkelige. En Odd Fellows egentlige arbejde er derfor at omsætte de tre små ord til handling.

Kontakt​ >

Broderloge nr. 22, Niels Juel​

Jernbanegade 10

DK-4600 Køge​

22@oddfellowkoege.dk

Søsterloge nr. 58 Brønden​

Jernbanegade 10​

DK-4600 Køge​

58@oddfellowkoege.dk